I mange år har papiret været uundværligt, når det kommer til at legitimere borgere på rejser og i myndighedssammenhænge. Men med nye digitale teknologier og øget fokus på biometrisk identifikation, rejser der sig en række spørgsmål: Er papirpasset på vej i glemmebogen? Hvad betyder det for kommunerne og for de borgere, som måske ikke er helt klar til at skifte til digitale pas?  

På verdensplan er der stor uenighed om, hvor vidt rent digitale løsninger er en god idé. Visse lande er allerede på vej, mens andre holder igen. Det kan man bl.a. læse om i det anerkendte tidsskrift, Wired

Nye strømninger i international regulering  

Flere lande har allerede eksperimenteret med digitale rejsepapirer, og samtidig øges presset fra internationale organisationer som ICAO (Den Internationale Luftfartsorganisation). Her arbejder man på nye standarder, som kan lette grænsekontrollen, men som også stiller høje krav til blandt andet billedkvalitet, sikkerhed og datahåndtering. Målet er at kunne validere en persons identitet hurtigt og effektivt – ikke kun i lufthavne, men også i andre former for grænsekontrol og myndighedsbetjening.  

Hvorfor overhovedet udfase papiret?  

Der er flere grunde til at ønske en digitalisering af pas:  

-Effektivitet:  Digital sagsbehandling og automatisk verificering kan spare ressourcer for både borgere og myndigheder.  

- Sikkerhed: Det er muligt at opnå bedre kontrol ved hjælp af sikre krypterede chip, biometriske sensorer og muligheden for at opdage misbrugsforsøg hurtigere. De papirbårne danske pas er dog allerede biometriske og indeholder chip.

- Færre fysiske processer: Mindre papirarbejde, færre kopier, og ingen bekymring for slitage, simpelt tyveri eller bortkomne pas.

Men som med al anden digitalisering gælder det også, at nye muligheder medfører nye udfordringer.  

Faldgruber ved digital legitimation  

Et centralt spørgsmål er, om den øgede digitalisering kan komme til at udelukke bestemte grupper af borgere. Ikke alle er i stand til eller trygge ved at bruge en smartphone. Og hvad stiller man op i et lokalsamfund, hvor netværk eller strøm kan blive ustabilt? Her bliver der et åbenlyst behov for nødløsninger eller parallelle ordninger, så ingen borgere pludselig står uden gyldig legitimation. I fagsproget kaldes det redundans. Og det er noget, vi som samfund har stigende fokus på, i takt med øget systemafhængighed og stigende trusselsniveau.

En af de største bekymringer for myndigheder er, at digitale løsninger kan blive et såkaldt "single point of failure". Altså et sårbart led, hvor hverken borgeren eller myndigheden har en umiddelbar “papir-backup”. Ved systemfejl, manglende opdatering eller hackingrisici kan det få store konsekvenser for den enkelte borger, der akut har brug for sit pas.  

Derudover opstår udfordringer omkring:  

- Datasikkerhed: Biometriske oplysninger er ekstremt følsomme og kan hverken skiftes eller trækkes tilbage, hvis de først er lækket. En telefon rummer pludselig adgang for installation af apps og er netforbunden.

- Forskellige standarder: Hvis man rejser mellem lande, der har indført vidt forskellige digitale systemer, kan det stadig kræve en fysisk løsning eller ekstra dokumentation.  

- Automatiserede fejl: En forkert registrering eller kompromitterede data kan pludselig føre til at en borger tilbageholdes på sin rejse – uden at borgeren kan bevise sin retmæssige identitet.

Papir, digital – eller en kombination?  

Det er ikke givet, at papirpasset forsvinder fra den ene dag til den anden. Mange organisationer forudser en overgangsperiode med både digitale pas-apps og traditionelt papir. Det kan blive nødvendigt for at understøtte dem, der hverken ønsker eller har mulighed for fuld digital brug.

For danske pasmyndigheder kan det betyde en række overvejelser:  

1. Vurdering af serviceniveau: Hvor mange borgere kan drage nytte af en digital pasløsning? Og er der kapacitet til at understøtte dem, der ikke kan?
2. Stabilitet i driften: Hvordan sikres det, at systemet ikke bryder sammen i spidsbelastninger, eller at borgere ikke tabes på gulvet ved tekniske fejl?  
3. Informationskampagner: Nye ID-former kræver uddannelse af både medarbejdere og borgere, så man undgår misforståelser.
4. Forankring i lovgivning og standarder: Passet er et officielt dokument, og det kræver i sagens natur høj grad af sikkerhed og global anerkendelse. Mens teknologiens udvikling bevæger sig hurtigt, har international lovgivning typisk svært ved at følge med.

Hos Kube Data  

Hos Kube Data følger vi den nyeste udvikling inden for digitale ID-løsninger, standarder for fotooptag og biometrisk verifikation. Vi tror på en fremtid, hvor digitale pas giver nye muligheder for effektivitet og sikkerhed – men vi mener også, at en fornuftig implementering skal tage hensyn til alle borgeres behov og sikre gennemsigtighed.

Ønsker du at vide mere om, hvordan din borgerservice kan forberede sig fremtidens udfordringer på pasområdet.  Vi tager gerne en uforpligtende snak om alt fra tekniske standarder og datasikkerhed til konkrete implementeringsstrategier i jeres kommune eller forvaltning.

Kontakt os for at høre nærmere om, hvordan vi kan hjælpe jer sikkert ind i en fremtid med nye pas- og ID-løsninger.