Den nye fleksible Borgerservice er digitalt løsrevet fra tid og sted, og det faglige personale behøver ikke længere at befinde sig samme sted som borgeren. Men i de tilfælde, hvor det kræves, at Borgerservice er fysisk til stede f.eks. ved håndtering af brevstemmer eller fornyelse af pas, forventer borgeren alternative indgange til den klassiske Borgerservice. Det kan være biblioteker, kulturhuse eller jobcentre, men også mobile teams, som tager sig af de borgergrupper, der stadig har brug for personlig assistance. Derudover bliver skærmservice endnu mere udbredt. Ikke kun på kommunens egne områder, men også med skærme rundt omkring i byen, hvor kommunen kan være i kontakt med borgerne.

Men træerne vokser ikke ind himlen. Den nye mobilitet kommer også med en række udfordringer. Selvom de danske folkebiblioteker allerede er under en massiv forandring og rummer et stort potentiale for at skabe nærhed mellem borger og Borgerservice, er det vigtigt, at biblioteket stadig bevarer sin status som kulturrum og ikke omdannes et nytsocialkontor eller ventesal. Hvis det bliver alt for meget myndighedsrum, kan konsekvensen være, at folk ikke længere har lyst til at komme der. Derfor er det vigtigt at bibliotekerne bliver indrettet i forhold til deres kernekompetencer med mulighed for Borgerservice.

Fagpersonalet på de enkelte lokationer skal også være klædt på til deres nye rolle. En bibliotekar eller livredder i den lokale svømmehal går pludselig helt automatisk fra at have et konkret fagligt ansvar til at skulle agere repræsentant for kommunen i borgerens optik. Hvordan medarbejderens arbejde udformes, kommer helt an på, hvad den ansatte rent faktisk foretager sig, men forhold som tavshedspligt, notatpligt og vejledningspligt kan risikere at komme i spil som resultat af medarbejderens nye møde med borgen. Det vil kræve nye kompetencer og afklaring af den enkelte medarbejders rolle.