I en verden, hvor man kan tage fremragende feriebillede med sin mobiltelefon, kan det være vanskeligt at forstå, hvorfor man ikke blot anvender fx Samsungs eller Apples udstyr og billedalgoritmer til biometrisk optag af billed-id. Behovet for gode fotos vokser markant i disse år – bl.a. i takt med udviklingen af kunstig intelligens og derfor er det ikke ligegyldigt hvordan man optager og overfører kernebiometrien.

Verdenssamfundet er på vej med nye krav til pas- og id-fotos. De er defineret under ICAO (Den internationale luftfartsorganisation), og sætter via nye ISO-standarder en lang række krav til pasfotoets kvalitet. Krav som ikke udelukker mobiloptag, men som kan have konsekvenser hvis pas udstedes uden den fornødne kvalitetskontrol. Noget der desværre ikke lader sig gøre at kontrollere med det menneskelige øje.

Hvorfor er fotoet vigtigt?
Grundlæggende er pas og id-korts nøglefunktion at give adgang til steder og ydelser gennem en korrekt identifikation af indehaveren. Det handler altså om at gøre det let at afgøre identiteten. Og fordi mennesket altid medbringer evnen til at skelne ansigter, er fotoet blevet de facto standarden for identifikation og adgangskontrol.

Hjerneforskere mener at have isoleret vores evne til ansigtsgenkendelse til et område nederst i den bagerste del af hjernen, kaldet ”det fusiformede ansigtsområde” – eller Fusiform Gyrus. Denne hjernedel er meget forskellig hos mennesker, og gør at nogle aldrig glemmer et ansigt, mens andre kan have overordentligt svært ved at genkende personer, de har mødt mange gange. Det kan du læse mere om hos Videnskab.dk her

Selv blandt professionelle kontrolpersoner i fx grænsepolitiet, er der en relativt stor fejlmargin, når det kommer til genkendelse af personen på et pasbillede. Tal fra USA viser, at selv blandt de som beskæftiger sig med genkendelse til dagligt, fejler den menneskelige genkendelse ca. 14% af gangene.
Det indebærer naturligvis en stor sikkerhedsrisiko, når pasfoto både giver adgang til fx at rejse og til at etablere lån.

Især hvis det er muligt at få scannet egne billeder, og på denne facon ”smugle” manipulerede fotos ind i de ægte dokumenter. Denne trussel er bl.a. kortlagt af forskere ved Universitetet i Bologna, Italien.
Du kan læse mere om denne forskning her.

Bl.a. pga. af risikoen for manipulation, er der et stadigt stigende ønske om at anvende maskinel ansigtsgenkendelse i bl.a. lufthavne og hos ordensmagten. Desværre kræver en sådan digital genkendelse en meget høj kvalitet af foto. Der er ikke plads til store afvigelser, når det handler om lys, skygge, kameravinkel, kontrast osv.

Derfor kan den ansigtsgenkendelse, som bruges på din private telefon ikke sammenlignes med den, der kræves ved fx indrejse. Der er, så at sige, en større tolerance for variationer.

Begynder vi at inddrage ansigtsgenkendelse i fx overvågningsvideoer bliver problematikken endnu større, fordi man ikke blot skal verificere overensstemmelse mellem et billede og én bestemt person, men derimod ”lede” efter bestemte personer blandt millioner af ansigter i alle tænkelige situationer.

Hos Kube Data har vi arbejdet intensivt på at indarbejde de nye standarder i vores biometri-produkter, således at vore kunder altid kender til muligheder og faldgruber i teknikken.

Vil du vide mere om de nye iso-standarder, fotokrav, og hvad de betyder, er du altid velkommen til at kontakte os.