- Telefon+45 702 56789
- E-mailadressekontakt@kubedata.dk
Borgerservice overalt
Digitale og mobile tjenester er i rivende udvikling og åbner muligheder for øget mobilitet for fremtidens Borgerservice – både i det fysiske og det digitale rum. Det sker bl.a. i form af selvbetjenings- eller mobile ydelser via internettet. Nye borgerbehov opstår. Flere og flere bliver digitalt dygtige, og forventningen om at være ”always on” breder sig til Borgerservice. Borgerne forventer længere åbningstider eller åbningstider og lokationer, der afspejler deres individuelle behov.
I takt med at digitaliseringen giver mulighed for at overtage flere og flere opgaver, og at tid opleves som en endnu mere begrænset ressource, vil rådhuset ikke længere være et oplagt samlingspunkt for kommunes opgaver og services. Borgeren forventer nem adgang til kommunens ydelser og services både i front og back office samt længere og mere fleksible åbningstider. Det betyder, at den klassiske Borgerservice så at sige må flytte hjemmefra og ud i samfundet eller helt hjem til borgerne. Her ligger der f.eks. et potentiale i at udnytte bibliotekernes og andre kommunale faciliteters centrale fysiske placering og lange åbningstider.
Den nye fleksible Borgerservice er digitalt løsrevet fra tid og sted, og det faglige personale behøver ikke længere at befinde sig samme sted som borgeren. Men i de tilfælde, hvor det kræves, at Borgerservice er fysisk til stede f.eks. ved håndtering af brevstemmer eller fornyelse af pas, forventer borgeren alternative indgange til den klassiske Borgerservice. Det kan være biblioteker, kulturhuse eller jobcentre, men også mobile teams, som tager sig af de borgergrupper, der stadig har brug for personlig assistance. Derudover bliver skærmservice endnu mere udbredt. Ikke kun på kommunens egne områder, men også med skærme rundt omkring i byen, hvor kommunen kan være i kontakt med borgerne.
Men træerne vokser ikke ind himlen. Den nye mobilitet kommer også med en række udfordringer. Selvom de danske folkebiblioteker allerede er under en massiv forandring og rummer et stort potentiale for at skabe nærhed mellem borger og Borgerservice, er det vigtigt, at biblioteket stadig bevarer sin status som kulturrum og ikke omdannes et nytsocialkontor eller ventesal. Hvis det bliver alt for meget myndighedsrum, kan konsekvensen være, at folk ikke længere har lyst til at komme der. Derfor er det vigtigt at bibliotekerne bliver indrettet i forhold til deres kernekompetencer med mulighed for Borgerservice.
Fagpersonalet på de enkelte lokationer skal også være klædt på til deres nye rolle. En bibliotekar eller livredder i den lokale svømmehal går pludselig helt automatisk fra at have et konkret fagligt ansvar til at skulle agere repræsentant for kommunen i borgerens optik. Hvordan medarbejderens arbejde udformes, kommer helt an på, hvad den ansatte rent faktisk foretager sig, men forhold som tavshedspligt, notatpligt og vejledningspligt kan risikere at komme i spil som resultat af medarbejderens nye møde med borgen. Det vil kræve nye kompetencer og afklaring af den enkelte medarbejders rolle.